Jeg sikke inden fo den lille dimsedut og t?nkte “det kunne nyttehave v?ret mit bornehaveklassebarn, som jeg havde faet tillig min eksk?reste”. Det var aldeles besynderli drom.

Jeg hvor ikke ogs inden fo billedet plu folte misundelse eller t?nkte “gid det var mig”. Jeg havde ikke ogs alt eller ovrig kraftig darlig i tilgif, at det have fo v blive omdirigeret her?re mig, der sad der sasom fuldfort begr?nset bornefamilie.

Egentlig er eg minsandten meget godt fro i mit tilv?relse, sasom det er nu om stunder – d jeg star i lobet af badutspring oven i kobet at modtage ind og fremkalde det store udland igennem i et folkevognsrugbrod sammen i kraft af Morten (er virk nyfigen pa den he sag, kan virk gennemse yderligere om den herti ) og hvor jeg ikke sandt har nogen/noget som hels drift eller angrebslyst indtil at formere fuld kernefamilie i kraft af enfamilieshus plu born. Endskon hvad var det end?

plu desuden kunne eg ikke sandt holde sig fra at mene, at der selv er noget meget udenlands fast dyreha. Hvem er andri ret beset?

Oka, andri ser velkendt ind pa billedet, endskon sa ofte som jeg ikke desto mindre oplever noget fremmed fast dyreha, er det oplevelsen af sted, at der ikke desto mindre ma eksistere noget inde bagperron hans udseende, hvordan eg ikke ogs kender til, hvorna han kunne mene i lobet af at vende mig ryggen (hvordan jeg oplevede det), under jeg flyttede v? dyreha. Kunstkende jeg ham end i det hele taget, da jeg troede, eg gjorde?

Eg end pa kommentarerne indenunder billedet og sa, at flere af mine venner og bekendte har liket plu kommenteret hans afbildning.

Jeg fik fuldkommen klump i halsen. Eg kunne ikke sandt undlade at befinde sig, jeg var udendor. Andri har valgt mig fra mellem sine venner – mig, da ellers var hans bedste bonkammerat gennem syv ar plu den hoved, der var allert?ttest inden fo dyreha.

Kroppen husker

Nu om stunder, hvor eg havde siddet en smul udelukkende tillig det og fordojet de forste indtryk, var eg byggemoden til at adskille det i kraft af Morten.

Eg var ekskluderet siden selskabet

Eg kunne se, han var i gang inklusive noget og overvejede, forudsat jeg have fo mene “ma eg stoppe dig” eller “der er noget, jeg ganske vist vil sige til dig”, derfor eg var sikret i lobet af, at hvis eg gjorde det, kunn andri fort?lle “lige et nu” oven i kobet han var kaput inklusive det, han var i gang tillig – plu jeg havde brug foran at fort?lle det nu. Sa jeg vendte mig ved ham plu sagde “Min eksk?reste er blevet Vorherre”.

Andri kiggede in plu gav mig straks sin fulde erkendtlighed. Andri var godt og vel driftsklar pa, at det var noget betydningsfuldt, jeg havde sagt plu spurgte mig, hvor eg havde det inklusive det.

Eg sagde det da det var; at det var forunderligt og ambivalent plu at eg havde sv?rt ahorn at anse for uda bor, hvilke eg i grunden folte. Eg provede ikke desto mindre ligegodt at forklare det;

“Det er s?r at ga svanger med, bare det kunne kolonihave v?ret mig, der havde faet et bornehavebarn inklusive ham, o eg ikke havde dr?bt frem ved hj?lp af dyreha”

“synkron er jeg fornojet sikken at afm?rkning, at jeg virkelig vindueskigger inden fo billederne og ikke er jaloux eller skinsy. Det er ikke sandt sli, at jeg onsker, at det var mig, der skulle i tilgif at besta fuld uanseelig kernefamilie”

“Jeg kan endog meget vel gl?de mig pa hans vegne – andri ser i godt humor frem og han betyder selvfolgelig i sandhed meget foran mig, hvor naturlig vil eg med gl?de, at han er gl?delig”

“Jeg ser i lobet af ma likes plu kommentarer, der er mirakel billedet plu kan afm?rkning, at det, der i virkeligheden gor mig tungsindi, er at eg ikke er fuldfort part bor det. At andri ikke ogs vil nyttehave noget i kraft af mig at skabe plu at eg sensor mig i det fri”