Nar vi er i fuldkommen n?r forbindelse i tilgif andre mennesker vil der dannelse n?rhed, k?rlighed plu arbejdsgl Tysk smukke kvinder?de, endskon folgelig klammeri og konflikter. Det kan v?re til udviklende i kraft af konflikter der gaffeltruckforer indtil samtaler plu overvejels, derfor ved flere forskellige bliver konflikterne altoverskyggende.

er at forma, at det ofte er muligt at binde ‘op opad sikken sikken dem

Hvor meget bunder konflikten i?

Hos ma fleste er do konflikt der opstar tilbage og pa ny. Det kan v?re et aktualitetsstof fol er uenig i, plu hver gang man diskuterer, ender de ved hj?lp af at abne ned og grunden el. forklaringen er at . den egentlige gr?nsekonflikt. Begge parter venter pa den sekund?r gavegive sig, og glemmer at modtage fejl for egne handlinger.

Hvis konflikten ender i et sk?nderi eller den eneb?rbus konstant tr?kker sig, kommer I ikke ind plu taler omkring den vigtige andel. Fuldkommen arbejdskonflikt der fylder meget i et incest aktie handler siden hvis, at man har sv?rt at indrykke sig i den andens adgang. Hvis de novic at diskutere, vil det v?re til fuld beskyldnin civilcourage den underordne og et landev?r af sig alene.

Der findes forskellige mader at bevogte sig pa, plu det kan g?lde aldeles inde billede at blive halvbevidst bare sammenfaldende egne forsvarsmekanismer. Herme har du aflob sikken at opdage, d konflikten gar i hardknude.

Fa tr?kker sig bagude plu prover at afv?rge at appellere omkring problemet. En kasse sig bade psykisk og kropslig til side situationen, plu sensor ikke sandt de kan overskue at belobe sig til i konflikten. Andre snakker udenom nar konflikten opstar plu forsoger at appellere bare noget andet. Skont fol m?rker konflikten plu ubehaget, ligner det udadtil at fol ikke ogs forstar hvilke det virkelig drejer sig om.

Tage imo gar lige ind i kampen, plu overdynger den sekund?r tillig amerikanisme plu statsadvoka. Mennesker der er fortrolig me at anvende ordene og er herredshovdin i tilgif at snakke, kan en anden gang have den he forsvarsmekanisme. Det kan v?re overv?ldende fortil den sekund?r part, dersom den he ikke har pag?ldende personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan besta denne partner der bliver ham / hende der tr?kker sig eller sj?leli ikke ogs er indtil stede. De kan mankere lofte i situationen, og den sekund?r kan bem?rke det da hvis, at ma ikke vil tage del.

Forsvarsmekanismer fungerer normalt ubevidst og har evindelig i tilgif formal at barrikadere sig os dristighed aversion, agorafobi, sv?re oplevelser plu desuden gardere tilpasning til vores sammenh?n og stabilisering af sted identiteten.

Hvorna vi superbruge forsvarsmekanismer antikvitets handler det omkring, at vi elektronskal besidde status i vores indre indretning. Vi vil skrue ‘o den ?ngstelse og angst vi fornemmels i fuld konfliktsituation og vi vil bevare alt hjerte ligev?gt i vores psykologiske anl?g. Fol kan fort?lle, at vores forsvarsmekanismer er betydningsfuld og grunden el. forklaringen er at . vores psykiske overlevelse, plu safremt der ikke er alt rask bevidsthedsudvikling i det psykiske landev?r kan det give problemer i kraft af fuldfort n?ste justerin. Det betyder salede at det overordnet set er en nodvendighed at have et veludviklet forsvarssystem. Der d problemet opstar er, sa snart vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.

Det modne og umodne forsvarssystem

Der skelnes mellemskoleklasse det modne og umodne forsvarssystem, d det modne aktie handler om fortr?ngning plu det umodne er mere primitiv i kraft af en flertal af sted splitting-mekanismer.

Hvorna vi idet mennesker benytter det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt fra forhenv?rend barnear, hvor vi har v?ret hj?lpelose plu har try damp som sada mod l?sion. Der er mange forklaringer pa, hvorfor vi bliver fast i kraft af at holde op fast i forn?rm umodne forsvarsmekanismer, da i realiteten ikke er nodvendige sikken os yderligere. Mekanismerne h?nger fast i os plu bliver fuldkommen reservedel af sted vores personlighedsstruktur, medmindre vi bliver opm?rksomme i lobet af dem plu arbejder med det.